Mikkel

foto Mikkel222

Mikkel Marqvorsen


Mikkel startede sin danserejse i Salsaclave i efteråret 2014 og opdagede hurtigt, at han havde talent for det rytmiske.
Efterhånden udviklede han en brændende interesse for salsaens rødder – de afro-cubanske danse og rytmer, som slaverne bragte med sig til Cuba.
Grundet sit arbejde som forsker og underviser har Mikkel boet i flere lande, hvor han har dyrket interessen for salsa, afro og rumba ved flere forskellige cubanske danseskoler.
Desuden har han rejst rundt til forskellige europæiske salsa- og afro-festivaler, og under corona-lock-down fordybede han sig entusiastisk i over 200 timers undervisning i afro og rumba hos en cubaner bosiddende i Bremen, som han stadig får løbende undervisning af.
Som supplement til dansen har Mikkel kastet sig over afro-cubanske percussioninstrumenter, som han dygtiggør sig på og lystigt inddrager i undervisningen.
Som underviser har han derfor altid fokus på autentisk kropsbevægelse i kombination med god musikforståelse.
Mikkel har en skøn humoristisk tilgang til undervisningen, og han sørger for, at alle er med og føler sig trygge i rummet.
Hans ambition er, at eleverne har det sjovt sammen, når han underviser, og at de bliver smittet med hans glæde ved det cubanske danseunivers.

BACK